Parforhold
PARFORHOLD
KAN DU NIKKE GENKENDENDE TIL NOGET AF DETTE?
- Jeg troede, jeg havde valgt en anden type partner, men det er jo samme type
- Min partner forstår mig ikke
- Jeg kan ikke sætte grænser
- Det er altid mig, der laver alting her hjemme
- Vores kommunikation er rigtig dårlig
- Jeg får ingen anerkendelse
- Min partner er jaloux
- Min partner prioriterer mig ikke nok
- Jeg undgår konflikter
- Jeg reagerer ofte med raseri
Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de ovenstående punkter og har brug for at forstå, hvad de handler om, så livet bliver lidt lettere, er du velkommen til at kontakte mig for en terapeutisk samtale.
Det er så yndigt …
Når vi forelsker os og indleder et kærlighedsforhold, gør vi os sjældent de store tanker om, hvad der skal til for at bibeholde kærligheden til den anden. Forelskelsens rus er sjældent konstant men ændrer sig efter et stykke tid. For at opretholde et trygt og harmonisk parforhold skal der være to aktive spillere på banen, der begge vil arbejde for parforholdet.
Hvorfor er det med kærligheden så svært?
Det er ikke tilfældigt, hvem du vælger som din partner eller, hvem der vælger dig. Helt ubevidst bringer du din allerførste oplevelse af og erfaring med kærlighed, omsorg og tilknytning eller mangel på disse fra din barndom med ind i dit parforhold. Det betyder derfor, at de problemer, som vi har i forholdet, ikke bare ligger hos vores partner. Oftest er det de gamle mønstre og overbevisninger, som vi hver især bringer ind i forholdet, der spænder ben.
Dine forældres eller primære omsorgspersoners måde at vise dig kærlighed på – eller manglende evne til det – har betydning for, hvordan din tilknytningsstil blev udviklet, da du var barn. Din tidlige tilknytningserfaring fra din barndom tager du således ubevidst med ind i ungdoms- og voksenlivet, hvilket kan besværliggøre dit parforhold.
Har du haft en tryg og god barndom, hvor du er blevet mødt af omsorg, nærvær, trøst og kærlig forudsigelighed samt er blevet mødt i dine behov, vil du gå ud i verden og møde dine medmennesker med en tryg fornemmelse, netop fordi du har en positiv erfaring med i bagagen. Når du kommer i konflikt, vil den ikke virke farlig på dig, men du vil være i stand til at håndtere konflikterne på en respektfuld måde.
Der er håb forude
Du kan naturligvis ikke ændre det liv og den opvækst, du har haft. Men du kan starte med at sætte mål for, hvordan du gerne vil leve fra og med i dag og i fremtiden og med den partner, du ønsker dig. I terapien vil vi derfor arbejde med en bevidstgørelse af, hvordan barndommens negative kærlighedserfaringer styrer din adfærd i dit nuværende liv. Når du bliver bevidst om hvilket tilknytningsmønster, du har og, hvordan det begrænser dig, vil du finde vej til at leve et mere harmonisk kærlighedsliv. Bevidstgørelsen vil åbne dine øjne for, hvorfor du handler og reagerer, som du gør. Dernæst vil vi arbejde på, at du skridt for skridt kan blive mere tryg i dit tilknytningsmønster og der igennem ændre din tilgang til at være i dine relationer på en mere sund og livgivende måde.
En af metoderne er at arbejde med familieopstilling, som er en anderledes og mere visuel tilgang til at få indblik i egen og ens families måde at være i verden på set i lyset af mange generationer.